Skip to content
Kino
Vamdrup Kino

Arbejdet med ombygningen og udvidelsen af området ved Vamdrup Kino er nu godt i gang.

Der brækkes ned, bankes og graves som aldrig før på Kinovej.
Arbejdet gik i gang den 2. januar og i dag, onsdag den 11. januar markeres igangsættelsen af byggeriet med både taler og musik.

Arrangementet foregår på Kinotorvet med start klokken 17.00 og der serveres kaffe m.m. Det første spadestik til Vores Hus bliver taget og så er det store byggeri officielt gået i gang.

Vores Hus kommer til at rumme biograf, multisal, bibliotek, foyer og mødelokaler og efter tidsplanen vil hele byggeriet stå færdigt i oktober 2023 og med indvielse i slutningen af året.

Til arrangementet i dag er alle velkomne.

(tekst&foto: h.e.haulrich)