Snart i gang.
Så er der klar til igangsættelse af gravearbejdet i forbindelse med udvidelsen af fjernvarmenettet i Vamdrups sydlige bydel.
Gravearbejdet er sat til at starte midt i januar måned og gælder for områderne ved Søndergade, Dysse Ager, Kæmpes Ager,
Søndermarken, Ballegårdsvej og en del af Tøndervej. Ialt skal den grønne og billige fjernvarme føres frem til over 160 ejendomme og planen er at alt skal være tilsluttet før vinteren 2023/24.
På en indhegnet plads i Søndergade er materialer og maskiner klar til at komme i gang med opgaverne.
(tekst&foto: h.e.haulrich)