Skip to content
Jubilæum i vente
Jubilæum i vente

I denne tid er forberedelserne så småt gået i gang på Brandstationen i Jernbanegade i Vamdrup.
Forberedelserne sker grundet stationens to forestående jubilæer her i foråret.

Det er i år, den 30.april, 75 år siden at Vamdrup Brandvæsen blev etableret og det er i år, den 1. maj, hele 20 år siden at byens populære Akutbil-ordning trådte i kraft og behandlerne kørte deres første tur med hjælp til borgerne.

"De to mærkedage vil blive fejret på behørig vis", oplyser formand for Vamdrup Brandmandsforening Jens Frederiksen til
vamdrup.dk.

"Der er netop blevet sammensat et udvalg her på stationen hvis opgave er at arrangere lidt festligheder for at markere dagene", fortæller formanden videre.

"Der bliver nok at se på for både børn og voksne og det kulminerer lørdag den 29. april på og omkring brandstationen", slutter han.

(tekst&foto: h.e.haulrich)