Søndag nat får de sovende en time kortere i sengen, når alle ure i de danske hjem skal indstilles til sommertid.

Det betyder, at når den lille viser står på klokken 02.00, skal den store viser drejes en hel omgang i urets retning, så uret ender på klokken 03.00.

Det er altid i weekenden, at sommertiden begynder og i år indtræder sommertiden altså søndag 25. marts og varer frem til natten mellem den 27 og 28. oktober.

Siden sommertiden holdt sit indtog i 1980, har mange fundet deres egne huskeregler, for eksempel at uret ligesom have-møblerne skal stilles frem om foråret og tilbage om efteråret.