Af Kristina Jørgensen

Medlem af Social- og Sundhedsudvalget (DF)

Bakken 15,

6640 Lunderskov

Virtuel bostøtte bruges til at have samtaler med borgere over webcam eller apps på telefonen, fremfor at skulle mødes på sundhedscentret eller besøge folk i eget hjem.

Teknologien bliver en kortere vej mellem sundhedspersonalet og borgeren, ved at der er mulighed for flere, men kortere samtaler, ligesom de kan afholdes uanset hvor borgeren befinder sig. Det sparer kommunen for en masse udkørsel og mange kunne slippe for at skulle invitere kommunen indenfor i deres private rammer.

Jeg mener, at vi som kommune bør være langt bedre til at tilbyde virtuel bostøtte til dem, der kunne have glæde af tilbuddet. Fx som en del af et udfasningsforløb eller i andre perioder, hvor det giver mening for borgeren. Derfor glæder det mig, at mit forslag har mødt opbakning og vi nu kommer til at prøve det af i 2018. Og hvis borgerne får glæde af det, så bør det selvfølgelig permanentgøres.