Nu er det ikke længere kun hårprodukter og nye frisurer, der frister kunderne i frisør Henrik Damms salon i Vamdrup, Hair & Boutique, på Torvet nr. 21. Ser man sig omkring inde i lokalet og på hylderne, finder man i dag både marinader, kaffe og brugskunst i en helt ny kombination af frisørsalon og butik, som Henrik Damm fik idéen til sidste jul. Og nu er den realiseret.

-Marinader, dyp og sennep er produceret lokalt her i Vamdrup af et lille firma der hedder ’Danske lokaliteter’. Den her specialitet er husets kaffe, jeg har 11 forskellige teer, og så synes jeg selvfølgelig også, vi skal have vores helt egen te her i Vamdrup – Vamdrup te, fortæller Henrik Damm, mens han viser tedåsen frem med bynavnet på.

Af brugskunst finder man juletræer og nisser i forskellige afskygninger, katte, ugler og fisk skåret i træ, en ægyptisk figur og Buddha – blandt meget andet brugskunst.

Og hele idéen med Henrik Damms nye koncept, et mix af specialiteter, brugskunst og frisørsalon, er, at skabe en anderledes relation til kunderne.

Læs hele historien i Vamdrup Ugeblad