Foto: h.e. haulrich

Mandag formiddag, klokken 10.35, udbrød der brand i et bryggers på en adresse i Åparken, Lunderskov.

TrekantBrands stationer i Lunderskov og Kolding blev alarmeret til bygningsbrand i villa /rækkehus og var hurtigt på stedet.

Ved ankomst viste det sig, at der var tale om en mindre brand i et elektrisk anlæg. Branden var kort efter under kontrol og skaderne blev begrænset til selve anlægget og store dele af bryggerset.

Politiet var også til stede og optog rapport.