Skip to content
Syng sammen
Glæd dig til på lørdag.

På lørdag slår Arena Syd i Vamdrup dørene op til en musikalsk oplevelse med titlen "Vamdrup synger og spiller sammen".

Eftermiddagen byder på alt musikalsk såsom Rock/Pop, elektronisk musik, Gospel samt Human Beatbox og der vil være optræden af Musikgruppen "Syng og Spil" her fra byen.
Desuden optræder Orla G. Band der har den garvede Vamdrupmusiker Orla Gamborg bag en af guitarerne.
Vamdrup Bibliotek deltager også med en musik-quiz med præmier.

Bag dette arrangement står Vamdrup Skole, Vamdrup Kirke og Arena Syd og en af "primus motorerne" er Anne Kudsk Viberg fra Arena Syd.
Anne Kudsk Viberg håber at mange vil møde op lørdag eftermiddag og eventuelt blive inspireret så det kan skabe fællesskab for de unge og vi på den måde kan styrke musiklivet her i byen.

Det hele slutter med fællessang ledet af Helene Eiler Ernst der er projektleder hos Sangkraft Kolding.

Der er fri entre og arrangementet er for alle.

Dørene åbnes klokken 12.30 og det hele slutter klokken 16.00.

KOM og oplev denne musikalske eftermiddag...

Du kan se programmetwww.arenasyd.dk

(Tekst&foto: h.e.haulrich)

DSC_1515-1080x
DSC_1417-web
DSC_1515-web