Skip to content
Lucia-optog
Lucia-optog

Tirsdag eftermiddag kunne man rundt i Vamdrups gader og butikker se 27 unge mennesker der trodsede vinterkulden og begav sig afsted med et Lucia-optog.
Iført lange hvide kjortler og med lys på hovedet kom de syngende ind i byens butikker her på Luciadagen og det var til stor overraskelse for såvel butikkerne samt de handlende.

"Det var en dejlig oplevelse og overrasket blev vi da det store optog indtog butikken", siger Per Tonnesen fra Tonnesen Herretøj i Østergade, " og det skal de have en stor tak for", slutter han.

Hele optoget kom fra SFO i Østbyen.

(tekst&foto: h.e.haulrich)