Torsdag d. 4. juli havde Vamdrup Ugeblad besøg af 22 friske børn fra Vamdrup SFO.

De glæder sig til Crazy Hours i august og har allerede nu sørget for flot udsmykning til vores vinduer, så stemningen kan blive sat.

Tusind tak til de søde børn for den vilde og seje vinduespynt. Der vil løbende komme flere ting op at hænge rundt i byen fra de store skolebørn.

Fem stærke SFO-piger sørgede for at den farverige dukke kom fint på plads i vinduet.