Sydtrafik tilbyder en særlig dagsbillet, når Grøn Koncert kommer til Kolding fredag d. 21. juli. Gæster til Grøn Koncert kan køre hele dagen igennem med bybusser og shuttlebus. De skal blot købe billetten via Sydtrafiks app, som er gratis at downloade til mobilen.

– Vi vil gerne hjælpe koncertgæsterne frem og tilbage, og derfor tilbyder vi dagsbilletten på vores app. Shuttlebussen sætter gæsterne af tæt ved hovedindgangen, siger Jette Lauridsen, afdelingschef for Kunde og Marked. Hun tilføjer:

– Man kan roligt lade bilen stå og fange shuttlebussen fra banegården til koncertpladsen. Den kører fra klokken 12.00, til koncertpladsen er tømt om aftenen.

Gæsterne til Grøn Koncert kan kun købe billetten via Sydtrafiks app. Betalingen sker i appen via betalingskort eller MobilePay. Man kan dog også købe en kontantbillet i bussen, men det er både en smule dyrere og gælder ikke som en returbillet. Billetten, der hedder Grøn eventbillet, koster 40 kroner.

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here