Søndag eftermiddag, klokken 15.23, blev TrekantBrand, station Lunderskov, kaldt til forurening af det meste af Hovedgaden i Jordrup. En bil havde spildt dieselolie over en større strækning og her i regnvejret kunne det have fået katastrofale følger.Så galt gik det dog ikke. Brandfolkene spulede gaden og kunne konstatere at spildet var foregået over en længere strækning. Efter en halv time gik alarmen til forurening af vejbane i Egtved og her fandt man skadevolderen, en firehjulstrukket Mercedes. 
(foto: h.e.haulrich)