Håndbold

Jyllandsserie Herrer

Vamdrups herrer i Jyllandsserien har spillet den sidste kamp i den indledende pulje. Vamdrup mødte Tandslet på udebane og havde allerede før kampen sikret sig en 2. plads i puljen.

Det var et lykketræf for Vamdrup, da de havde 3 skadede spillere og fik et rødt kort allerede efter 5 min spil.

Tandslet benyttede sig af situationen og fik spillet sig foran med en føring på 20-8 ved pausen, hvorefter de vandt kampen over Vamdrup med 27-19.

Vamdrup holder nu juleferie, men efter jul starter spillerne i en ny pulje, med henblik på oprykning til 3. Division. De nye puljer bliver offentliggjort i uge 50 og Vamdrup starter med 1 point efter deres 2. plads.

Jyllandsserie damer

Sidste kamp i den indledende pulje for Vamdrups damer i Jyllandsserien var på udebane mod Ensted. Vamdrup var allerede før kampen sikret en placering som nummer 1, men det betød ikke at de holdt sig tilbage.

Der blev kæmpet og efter en god og spændende kamp vandt Vamdrup med 25-23.

Topscoreren blev Camilla Thiemer med 8 mål.

Nu bliver der trukket lod til en ny pulje, som starter efter jul. Vamdrup har med deres puljesejr 2 points med over i den nye pulje, hvor der spilles om oprykning til 3 division.