Vamdrup IF´s damer i Serie 3 og U14-piger har fået nyt spillertøj. U14-pigerne er blevet støttet af Optimera og A10 Tæpper, Gardiner og Gulve. Serie 3 damerne har fået Boutique Mary, Vamdrup Apotek og Vamdrup Specialoptik som sponsor.
– Vi er utroligt glade for, at lokale butikker vil være sponsor for vores håndboldhold. Vi er glade for samarbejdet. Vores sponsorer er vigtige for Vamdrup IF Håndbold, og vi håber, at man lokalt støtter op om de butikker og virksomheder, der støtter lokalsporten, siger håndboldformand Claus Buus.