Presse – Af EDC Kronhold & Slangerup

Det er stolte EDC-mæglere i skikkelse af Lars Slangerup og Ole Kronholm, der netop er kommet hjem fra EDC’s store årlige konference. På konferencen hyldede man nemlig de EDC-butikker, der klarer sig absolut bedst i deres respektive lokalområder, hvilket var tilfældet for 89 ud af 234 EDC-butikker. Blandt de 89 butikker, der skulle på scenen for at modtage det synlige symbol på æren, var EDC Kronholm & Slangerups forretning i Vamdrup. Forretningen er faktisk åbnet af Lars Østergaards mor tilbage i 1971 og har været en markant ejendomsmæglerbutik gennem alle årene.

-Den statuette, man får som nr. 1-butik, er for mig i højere grad et bevis for kundernes valg end for det faktum, at vi her i butikken sælger flere boliger end nogen anden mægler i både de gamle ”Vamdrup og Lunderskov-kommuner”, siger Ole Kronholm.

–Det vigtigste for os er kundetilfredshed. Sjovt nok viser det sig, at den høje kundetilfredshed hænger sammen med mange salg, så det er jo ren win-win med tilfredse kunder.

Branche med stor åbenhed

Kriteriet for at blive udpeget som nr. 1-butik er, at man gennem en rullende periode på 12 måneder har solgt flere boliger end nogen anden ejendomsmægler i samme område. Alle ejendomsmægleres salg kan ses på boligsiden.dk og EDC Kronholm & Slangerup er absolut bedst sælgende, for eksempel med en markedsandel på cirka 65 % i postnummeret 6580.

– Når vi i branchen har denne åbenhed, hvor alle hele tiden kan følge med i vores salg, så skaber det naturligvis en trang til hele tiden lige at sælge en bolig mere. Vi er jo trods alt konkurrencemennesker, og det er ved at sælge, vi får de tilfredse kunder, siger Lars Slangerup og fortsætter.

-I øvrigt er vores anden butik i Vejen ligeledes kåret som den mest sælgende ejendomsmæglerforretning i deres lokalområde.

I alt 89 ud af EDC’s 234 butikker blev kåret som størst på den lokale plads. Det svarer til 38 procent af EDC-butikkerne:

-I lyset af, at der er fire store mæglerkæder i Danmark samt en række mindre, er vi da godt tilfredse med, at 38 procent af vores butikker er de mest sælgende. Der er hård konkurrence og vi har mange dygtige kolleger, så jeg ved godt, at vi ikke kan tillade os at hvile på laurbærrene.