H.M. Dronningen deltager i fejringen af 750 års jubilæet for slot og by, ligesom hun i 2015 kastede glans over den officielle fejring af Christiansfelds optagelse på Unescos verdensarvsliste.

H.M. Dronningen deltager i fejringen af 750 års jubilæet for slot og by, ligesom hun i 2015 kastede glans over den officielle fejring af Christiansfelds optagelse på Unescos verdensarvsliste.

Kongeskibet Dannebrog vender tilbage til Kolding, og ligesom ved det royale besøg i 2010 vil lokale sejlere givetvis følge Kongeskibet hele vejen ind gennem fjorden.

Kongeskibet Dannebrog vender tilbage til Kolding, og ligesom ved det royale besøg i 2010 vil lokale sejlere givetvis følge Kongeskibet hele vejen ind gennem fjorden.

Der bliver nok at se på, når 750 års jubilæet for Kolding og Koldinghus fejres med kongeligt besøg i Kolding lørdag d. 5. maj 2018. H.M. Dronningen ankommer nemlig med kongeskibet Dannebrog og vil holde tale i Staldgården for byens borgere.

Sejlerfolket kan godt begynde at glæde sig. Der bliver nemlig mulighed for at følge Kongeskibet Dannebrog ind gennem Kolding Fjord. Dannebrog sejler ind i fjorden omkring kl. 8.30, og Kongeskibet ventes at lægge til kaj i inderhavnen kl. 9.00.

H.M. Dronningen og hendes to søstre, H.K.H. Prinsesse Benedikte og H.M. Dronning Anne-Marie, deltager fra kl. 11.00 i den officielle fejring i forbindelse med byens og slottets 750 års jubilæum samt den officielle åbning af udstillingen ”Magtens smykker” på Koldinghus.

”Det er virkelig fornemt, at H.M. Dronningen vil holde en tale under besøget. Og også at det bliver ved arrangementet i Staldgården, hvor alle byens borgere kan møde op,” siger Koldings borgmester, Jørn Pedersen.

Åbningen af ”Magtens smykker” foregår for et specielt inviteret publikum, hvor byens borgere ikke har adgang. Det er derfor en tale til folket og den gamle Kongeby, som H.M. Dronningen vil holde. Da der givetvis bliver rift om pladserne inde i Staldgården, vises talen også på storskærm på plænen foran Koldinghus.

Ud over talen kommer folkefesten til at omfatte gratis kage – der er bagt 750 styk – samt gratis koncert med populære kunstnere i Staldgården, ligesom butikkerne i City har åbent med gode tilbud.

”Vi har flere arrangementer i løbet af jubilæumsåret, men den officielle fejring bliver lørdag d. 5.maj. Vi er meget beæret over Kongehusets interesse for Koldinghus og Kolding,” siger Jørn Pedersen.

Til august vil jubilæumsåret også blive fejret med lyd- og lysshowet ”Murernes minder”, som skaber en spektakulær og medrivende historiefortælling om Koldinghus historie.

H.M. Dronningen forlader Kolding med Dannebrog igen kl. 17.00, så det bliver kun et kort ophold i byen.

Se mere om arrangementerne i jubilæumsåret på www.kolding750.dk.