Af: Elvis Comic

Byrådskandidat for Socialdemokratiet

Gotthardpasset 8

6000 Kolding

Vi kender det mere eller mindre alle sammen. Fitness er utrolig populært blandt unge mennesker, også i Kolding Kommune. Det er fleksibelt, og der er frie muligheder for at træne, når der er plads i ens kalender. Derfor mener jeg, at vi skal se på mulighederne for et mere fleksibelt foreningsliv i Kolding Kommune.

Foreningslivet er noget af det bedste vi har, derfor er det en nødvendighed, at flest mulige borgere benytter tilbuddet. Om det er i den lokale løbeklub eller i fodboldklubben er underordnet. Det vigtigste er bare, at det bliver brugt. Det gælder både børn, unge og ældre.

Det er i foreningslivet, man danner relationer og venskaber med hinanden. Man har fælles mål og fælles interesser. Jeg plejer at kalde det for et mødested med dem, man holder af.

Jeg kan mærke, når jeg snakker med fitnessbrugerne, så fortæller de, at der mangler det fleksible foreningsliv. Det er der, hvor man kan komme og spille lidt fodbold i den lokale hal, når det passer i ens kalender og når der er tid til det. Eller løbeklubben, hvor man kan komme og løbe en tur med to eller tre andre, hvis ikke man har mulighed for at deltage i den fælles løbetur. Derfor håber jeg at der er opbakning til at se på, om der er muligheder for et mere fleksibelt foreningsliv i Kolding Kommune. Vi kan langt mere – sammen!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here