Af

Knud Erik Langhoff
Gruppeformand for Konservative
Kandidat til By og Regionsrådet
Mariavej 9, 6091 Bjert

Det er nemt for Regionen at overholde og at tilpasse sig budgettet, når man bare skubber omkostningerne ud til kommunerne, herpå er udmelding om nødbehandlingsordning et rigtig godt eksempel:
“Region Syddanmark mener ikke der er behov for nødhjælpsordninger i Lunderskov og Christiansfeld”.

Det er simpelthen ikke i orden og bestemt ikke rimeligt at vi går på kompromis med befolkningens sikkerhed, og ikke mindst tryghedsfølelsen, derfor skal der selvfølgelig også som i Vamdrup, være nødbehandlingsordning i Lunderskov og Christiansfeld.

Regionens melding er endnu et rigtig godt eksempel på, at det er vigtigt der er politikere der har sæde i begge råd, netop for at forhindre kassetænkning, det er derfor jeg stiller op til både Kolding byråd og som regionsrådsmedlem i Region Syddanmark ved valget 21.11.2017.