Mandag den 18. december kl. 19.30 besøger de Vamdrup Kirke og skaber skøn julestemning med kendte salmer og nyere danske julesange. Og der vil også være en par fællessalmer som du kan synge med på!

High Five er en del af Haderslev Drengekor – et kor der blev stiftet af domorganist Henrik Skærbæk Jespersen i september 2008. Selve drengekoret består af 55 sangere i alderen 9-58 år og hører hjemme ved Haderslev Domkirke. Fem af de lyseste drengesopraner (kaldet ”High Five) laver selvstændige koncerter og imponerer med deres smukke sang og store frimodighed. High Five har optrådt i Midt-,Vest- og Nordjylland, på Sjælland, i hovedstaden og flere gange på Bornholm samt i Norge.

Henrik Skærbæk Jespersen blev som kun 31-årig domorganist ved Haderslev Domkirke efter afsluttende studier ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg.