Den 19 marts var der voksen/ junior graduering i Stepping Taekwondo Klub.

Her fik Jane og Jan (fra Vamdrup) gul snip, som er 1. graduering efter det hvide bælte, som man får når man starter til taekwondo. Jonas (fra Ødis Bramdrup) fik gult bælte som junior.

Det var en hård graduering som krævede overblik, koncentration, fokus og ikke mindst udholdenhed, da de gennemgik en masse spark, slag og tre skridts kamp. Gradueringen varede 35 minutter efterfulgt af uddeling af gule snipper og bælter samt diplommer.

Den 20. maj havde Stepping Taekwondo Klub lejet springhallen i Cuben i Christiansfeld, hvor man havde en super sjov dag med taekwondo på en anderledes og sjov måde, hvor man brugte trampoliner, madrasser, til blandt andet at øve flyvespark, rullefald og koordinering. De 24 der var med, var godt trætte og brugte da de tog hjem

Har du/dit barn lyst til at prøve taekwondo, så træner man i Trekløver Hallen i Stepping hver onsdag fra 17-18,30 og fredag fra 16-17.30.

Det er gratis at komme og prøve. Taekwondo er både for voksne og børn, og der er en del voksne, der træner sammen med deres børn.
Børn kan starte fra 6 års alderen.

Du kan se mere på Stepping Familie Taekwondos side på facebook