Der var taler, røde pølser, sodavand og brede smile, så alt var som det skulle være, da der fredag d. 23. juni var rejsegilde i Stepping i forbindelse med byggeriet af Natur- og Idræts-børnehuset, som Stepping Friskole står bag.

Indtil videre er alt gået efter planen, og de første børn er klar til at rykke ind i det spritnye børnehus på 290 kvadratmeter, som i første omgang får plads til 24 børnehavebørn og seks vuggestuebørn. Natur- og Idræts-børnehuset åbner officielt d. 1. august.

Forud for rejsegildet var i øvrigt gået en proces med at ansætte personale til børnehuset. Knap 300 ansøgninger landede undervejs på bestyrelsens bord, og blev dem har man nu fundet de fire pædagoger og tre pædagogmedhjælpere, der skal være med til at give Stepping Natur- og Idræts-børnehus en flyvende start lige efter sommerferien.