D. 1 august var det 10 år siden, at Frilandsbørnehaven Enghøj på Hjarupgårdsvej i Hjarup slog dørene op. Det markeres med Åbent Hus fredag d. 1 september fra klokken 14-17.

– Vi håber at se tidligere, nuværende og kommende forældre. Men også børn der tidligere har haft deres gang på Enghøj og alle andre interesserede er meget velkomne til at kigge forbi. Dixens Pølsevogn står for serveringen, og borgmester Jørn Pedersen har lovet at sige et par ord, fortæller daglig leder Tina Sylvester Gustafsen.

Frilandsbørnehaven Enghøj er etableret i to gårdlænger på Enghøjgård. Man er normeret til gennemsnitlig 52 børn i alderen 0-6 år, og i øjeblikket har 46 børn deres daglige gang i de smukke naturskønne omgivelser. For netop naturen er slående, når ligger vejen forbi. Omgivelserne er enestående, og her er køkkenhave, får, høns, kaniner og marsvin. Plus en lille sø og en kælkebakke …

Historien om Enghøj begyndte som en ide for 12 år siden. Tiden var løbet fra institutionen Legestuen, der stod med blot fem børn tilbage. Blandt forældrene spirede et ønske om at oprette en privat børnehave, hvilket blev fremlagt for Vamdrup Kommune, som var med på ideen. Og så gik det ellers slag i slag.

Læs mere i Vamdrup Ugeblad i uge 35.