Gi’r du kaffe – så giver jeg et godt køkkentilbud

Sådan lyder sloganet i den nyetablerede Vamdrup-virksomhed Syddansk Køkkenrenovering med Lars Nielsen i spidsen, der fik sig tilmeldt messen i 11. time.

– Jeg troede egentlig, at det var for sent at tilmelde sig messen, fortæller lokale Lars Nielsen. Men så mødte jeg pludselig en af arrangørerne hos Tonnesen Herretøj, og i løbet af 10 minutter havde jeg booket en messestand.

– På messen vender jeg mit slogan lidt på hovedet. For hvis du laver en aftale med mig på messen, så får du en pose kaffe med hjem.

Firmaet er først etableret d. 1. november i år, men stifteren Lars Nielsen har mere end 20 års erfaring med salg af køkkener, både nye og renoverede. Visionen er at blive leverandør af alt til køkken, bad, bryggers og garderobe, hvad enten du vælger at renovere eller lave helt nyt.

Vælger du at renovere, kan du både spare tid og penge. Ofte kan køkkenets grundstamme genbruges, og så skifter man de dele der trænger. Dermed skåner du også miljøet for unødigt spild.

Ved at bestille et hjemmebesøg, får du mulighed for at danne dig et overblik over, hvordan de mange muligheder med former, farver og løsninger, passer ind i lige netop dit køkken, bad, bryggers eller garderobe.