Af Lars Petrowsky, formand for TEKNIQ-råd Syddanmark, Per Møller Christensen, formand for TEKNIQ-råd Nordjylland, Lars Dyrstrøm, formand for TEKNIQ-råd Hovedstaden, Tomas Kudsk, formand for TEKNIQ-råd Sjælland og Martin Rosborg, formand for TEKNIQ-råd Midtjylland

Hvis vi for alvor vil gøre noget for at holde gang i og styrke den grønne omstilling, skal der være ligevægt mellem udbygningen af den vedvarende energi og energieffektiviseringer. Og det begynder ude i kommunerne.
Danske kommuner bør gå forrest, når det gælder om at styrke den grønne omstilling i Danmark.
Så kort kan det siges oven på et par måneder, hvor den energipolitiske debat har raset, og stadig gør det, blandt de folkevalgte i Folketinget. Den foreløbige konklusion er, at man fremover vil satse på stadig mere vedvarende energi, mens arbejdet med at energieffektivisere reduceres til en fodnote i den samlede indsats.
Men det vil være en fejl. For skal vi formå at leve op til de opstillede energimål, er det ikke tilstrækkeligt at plastre Danmark til med vindmøller. Vi skal også være bedre til at bruge energien så effektivt som muligt. Og det er en indsats, som meget vel kan starte ude i kommunerne – langt væk fra de bonede gulve på Christiansborg.
Den grønneste energi er immervæk den, vi slet ikke bruger. Og når den pointe tilsyneladende er blæst hen over hovedet på landspolitikerne, må det være op til kommunerne at lade den grønne fornuft råde.
Bygninger står for omkring 40 procent af det samlede, danske energiforbrug. Og netop derfor er det værd at sætte ind her, hvis vi skal effektivisere energiforbruget – og dermed være i stand til at leve op til EU’s energimål. Netop her spiller kommunerne en central rolle, når en stor del af de danske skoler, daginstitutioner og andre offentlige bygninger de kommende år skal igennem en tiltrængt renovering.
En renovering, der også bør være startskuddet til at gøre noget alvorligt ved det kommunale energiforbrug. Skal det lykkes, kræver det dog, at de energiforbedrende tiltag tænkes ind fra starten af. Det kunne eksempelvis være i form af mere effektive ventilations- og varmeløsninger og intelligent styring af lys- og strømforbrug.
Desværre oplever vi i installationsbranchen stadig ofte, at denne form for opgaver løses med et alt for stort fokus på her og nu-prisen, frem for at se længere frem i tiden og også tænke driftsomkostningerne ind i ligningen.
Det er ikke let at få de kommunale budgetter til at slå til, og vi kan godt forstå, at det kan være svært at vælge mellem en ny svømmehal og energieffektiviseringer. Men det er værd at huske på, at energieffektiviseringer er gaven, der bliver ved med at give. Ikke bare er de med til at effektivisere de offentlige bygningers energiforbrug og tilstand (og dermed gøre dem billigere i drift), de bidrager også til at forbedre indeklimaet og komforten for dem, der arbejder og opholder sig i lokalerne til daglig.
Mere end 70 af landets 98 kommuner har papir på deres status som såkaldte ”klimakommuner” og har dermed forpligtet sig til at reducere den enkelte kommunes CO2-udledning med minimum to procent hvert år. Og det lyder jo både fint og rigtigt.
Men skal de smukke intentioner omsættes til reelle resultater, er det bydende nødvendigt, at kommunerne over en bred kam i højere grad end i dag tager de relevante fagfolk med på råd tidligt i processen, inden der for alvor tages fat på bygge- og renoveringsarbejdet. På den måde undgår vi også, at millioner af skattekroner spildes på bygninger, der er forældede, allerede den dag de tages i brug.
Det generelle spørgsmål til kommunerne må derfor være: Vi i installationsbranchen er klar til at tage den grønne omstilling alvorligt. Er I?