Hvis du skal købe julegaver hos Davidsen, så kommer det til at foregå i web-shoppen på Industrivej i Vamdrup – og ikke i et nyt byggemarked på Bavnevej. Sådan er meldingen fra direktør Povl Davidsen, der oplyser, at tidsplanen er rykket.

– Sagen er den, at vi kom senere i gang i Århus end forventet og derfor har vi ændret strategi. Vi kommer i gang i Vamdrup, sådan som det ser ud nu. Men vi har ikke sat dato på endnu, siger Povl Davidsen.

Davidsen overtog den 14.500 kvadratmeter store grund den 1 maj. På grunden er 5.500 kvadratmeter under tag. Der var en forventning om, at der skulle være omkring 15 medarbejdere i den kommende afdeling.

Læs mere i Vamdrup Ugeblad.