link til forsiden Hvordan skal kagen skæres? Deltag i debatten på Facebook
5. september 2010
Forside Kontakt og åbningstider Borgerservice Nyhedsbreve Selvbetjening Udskriv Genvej

Cykler uden grænser!

Mere om
6 danske og tyske kommuner er gået sammen om de næste tre år at arbejde systematisk for at reducere regionens CO2-udledninger samt medvirke til forbedring af folkesundheden og reduktion af trængslen i regionens byer. For at opnå disse positive effekter har projektet det primære mål at fremme cykeltrafikken, så mange flere i fremtiden vil springe på den to-hjulede i den daglige transport.

De dansk-tyske cykelbyer består af Middelfart (lead partner), Esbjerg, Kolding og Svendborg i Danmark samt Flensborg og Kiel i Tyskland.

Formålet med projektet er, at de 6 danske og tyske byer ved at indsamle og dele viden og erfaringer med at fremme cykeltrafik bliver bedre rustet til at fremme brugen af cykel som transportmiddel lokalt. En målrettet indsats for at fremme cykeltrafikken vil medvirke til at reducere trafikkens bidrag til den globale opvarmning.

Politikker, planer og en lang række konkrete aktiviteter
I løbet af projektet skal de 6 kommuner udarbejde lokale cykelpolitikker og cykelhandlingsplaner, der begge skal vedtages politisk. Derudover skal kommunerne i fællesskab udarbejde et fælles koncept for et CO2-regnskab for cykeltrafikken, der kan dokumentere den CO2-reduktion, som indsatserne til fremme af cykeltrafik medfører.

Projektet har det helt klare sigte, at både de lokale politikere og borgerne involveres direkte, så projektet forankres lokalt. Kommunerne skal bl.a. udvikle og gennemføre en lang række kampagner og aktiviteter med fokus på pendling på cykel, børns og unges brug af cyklen samt cykelturisme - lokalt og på tværs af grænsen! På projektets hjemmeside www.cyklerudengraenser.eu kan man læse mere om de enkelte tiltag.

”Projektet falder godt i tråd med de øvrige tiltag, som kommunen gør for at fremme cyklismen i Kolding. Senest har vi under overskriften Kolding Cykelby fået penge fra statens cykelpulje til forskellige projekter, som bl.a. skal gøre det mere sikkert og trygt at færdes som cyklist” udtaler Iver Pedersen, formand for Teknik- og Boligudvalget i Kolding Kommune.

Projektet skal løbe i 3 år og er medfinansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Yderligere oplysninger hos Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen:
Shahin Amirian, 7979 1446, sham@kolding.dk eller
Steen Langhoff, 7979 1443, stla@kolding.dk.


Oprettet: 12-07-2010 Sidst opdateret: 12-07-2010 af Lars Svoger

 
Pengesedler og mønter

Tema om Budget 2011

 
NEMID_Logo_transp

Bestil NemID 
Spørgsmål & Svar
NemID - Demoversion

 
Klimaby

Alt om klima og Kolding

 
Udbud fra kommunen

Aktuelle udbud
Ejendomme til salg
Byggegrunde til salg

Kolding Kommune · Akseltorv 1 · 6000 Kolding · Tlf. +45 75 50 15 00 · Fax +45 79 79 20 33 · E-post · www.kolding.dk