Få indblik i arbejdet med Budget 2011
![]() |
|
|
Det er et stort og kompliceret puslespil at |
|
|
NB: Temaet er lavet i foråret 2010. Siderne opdateres ikke, men temaet kan give indsigt i de udfordringer, som Kolding Kommune står over for.
Fra denne oversigtsside kan du få indblik i arbejdet med at lave kommunens budget for 2011.
Budgettet skal holde
Byrådets allervigtigste mål er, at budgettet skal holde – både i 2011 og i de kommende år.
For at sikre, at indtægter og udgifter hænger sammen, skal der laves et realistisk og robust budget. Samtidig skal medlemmerne af byrådet og de politiske udvalg give hinanden håndslag på benhård disciplin, så der kun frigives penge til nye aktiviteter eller uventede regninger, hvis der findes tilsvarende besparelser inden for eget budget.
Skatten fastholdes
I de overordnede mål lægger byrådet op til, at skatteprocenten fastholdes på det nuværende niveau. Det samme gælder ejendomsskatten på private ejendomme og erhvervsejendomme. Socialistisk Folkeparti har dog tilkendegivet, at partiet først ved budgetforhandlingerne vil tage stilling til, om skatteprocenten skal fastlåses.
Flere penge til anlæg
Derudover skal kommunen de kommende år bruge mindre på drift (børnepasning, ældrepleje, administration, m.m.), end den får i indtægter fra skatter og tilskud fra staten - se nedenstående kurvediagram. På den måde bliver der skabt et overskud, som primært skal bruges til to ting:
- At styrke kommunens likviditet. Der skal være penge i kommunekassen til at betale løn og regninger (se uddybende forklaring i den grå faktaboks)
- At skaffe flere penge til anlæg – det vil sige til reparation, vedligeholdelse og etablering af veje, bygninger, etc.
Læs mere
Via linkene i infoboksen kan du læse mere om arbejdet med at lave Budget 2011.


Tema



