28-årige Christina Haugstrup er det nye ansigt hos Vamdrup Blomster i Østergade. Christina overtager butikken efter Jens Otto Juhl, der har haft Vamdrup Blomster i 34 år.

– Jeg håber da, at jeg får lov til at blive her lige så længde, smiler Christina Haugstrup, der officielt åbner butikken i eget navn onsdag d. 27. september. Alle er velkomne til at kigge ind og hilse på.

Christina har de seneste år været ansat på dyne- og pude-fabrikken Quils of Denmark i Vamdrup. Med overtagelsen af Vamdrup Blomster går en drøm dog i opfyldelse.

– Jeg har altid gerne ville være blomsterdekoratør, men da jeg ikke kunne finde en læreplads, “glemte” jeg det lidt. Jeg kommer til at videreføre Ottos koncept; det vil stadig være muligt at købe buketter, dekorationer, frugt og grønt, fortæller hun.

Vamdrup Blomster har åbent på alle hverdage fra klokken 10:00-17:30. Lørdag er der åbent fra klokken 10:00-14:00.

Læs mere i Vamdrup Ugeblad.