Foto: h.e.haulrich

Brandmændene fra TrekantBrands station i Jernbanegade i Vamdrup, var torsdag aften på skovtur i Fovslet Skov.

En alarm om forurening indløb til stationen klokken 18.31. En bil havde lækket olie i den fine natur og havde forurenet skovvejen over en strækning på op til 150 meter. Det var formentlig motorolie fra et bundkar.

Brandfolkene skovlede det værste af olien væk og gjorde skovvejen rent inden de atter vendte tilbage til brandstationen.

Om der blev taget kontakt til skadevolderen melder historien ikke noget om.