Foto: h.e. haulrich

Natten til søndag udbrød der ild i en lade på Vojumvej i Stepping. Ilden var så kraftig, at mandskab fra TrekantBrands stationer i Stepping, Tyrstrup og Vamdrup arbejdede på stedet i over tolv timer.

Den brændende lade var fyldt med halm og den kraftige blæst gav god næring til de meterhøje flammer.

Til slukningen blev der brugt over 200.000 liter vand. Halmen blev kørt ud af laden og slukket på en nærliggende mark. Hverken mennesker eller dyr kom noget til ved branden.