47 børn fra 1-5 klasse havde valgt at bruge tre af de sidste sommerferiedage i selskab med Vamdrup If Håndbold og Vamdrup Gymnastikforening i Arena Syd. Fra mandag d. 7 august til og med onsdag d. 9 august var børnene og i alt 18 instruktører i hinandens selskab.

Og da Vamdrup Ugeblad kiggede forbi, var begejstringen og glæden til at få øje på. “Ungerne” fik hilst på hinanden efter en lang sommerferie, og så var det tydeligvis rart at få rørt sig lidt.

– Det er gået utrolig godt. Alt er klappet perfekt, fortalte dagens lejrchef, Morten Langvad fra håndboldklubben.

Han lagde ikke skjul på, at arrangørerne håber, at få lidt flere medlemmer til klubberne ud af arrangementet.

– Om det er håndbold eller gymnastik, er ikke så vigtigt. Bare de kommer ud i klubberne, forklarede han.

Læs mere i Vamdrup Ugeblad i uge 33 og se flere billeder her.